onsdag den 12. februar 2014

Liv i haven 2 :o)


Vintergækkerne pibler også op rundt omkring. De har været igang et stykke tid har jeg set. Bliver sgu så glad i maven, af at se forårsbebuderne :)


Et af 2014s projekter bliver at rette op på skader forårsaget af vand i kolonihaven. Peter lagde tag på haven i 2012 og har lappet,lappet og lappet lidt mere på det hele 2013. Trods det, har det langt fra holdt tæt, som det ses. Ærgerligt. Nu har Christian og jeg lagt presenning på taget, så tørringsprocessen er igang og jeg har en ny tømrer på bedding, når vejret og finanserne er tilstede, så kommer der simpelthen nyt tag på hytten. Ikke om jeg vil have 'soppebasin' i soveværelset og stuen et år mere.


Der skal vist lige en børste, en gang sæbevand, noget stopgrund og en gang maling til. Nårrrhh, måske skulle jeg lige rette et par 'brædder' når jeg nu er igang. Heldigvis har tallerkenrækken ikke taget skade, den er nemlig et 'arvestykke' og en af de ting jeg har prioriteret at få med videre i livet.

Liv i haven :o)

Der er blomsterliv i haven. Selv om vejret ikke arter sig til meget aktivitet, er der nogen der ikke er så 'pjevsede' som jeg. Se bare her....



Erantisserne er på vej. Mange mange små fine gule prikker i det kedelige og grå. Det er så dejligt.



En primula, der vist har taget forkert af årstiden. Endnu en skøn lille farveprik.



Julerose eller påskeklokke.Der kommer jeg til kort. Ved ikke hvad forskellen er, eller om det landsdele der bestemmer hvad de hedder.





Tror der er lige så meget længsel efter forår, i knopperne på Rhododendronen, som i mig.



Ved ikke lige hvad 'fætteren' her hedder. Men den er jo ikke ligefrem et 'bette skvat', så den må være ret vinterhårdfør.